Foreningen
Læs om vores fællesskab, og find foreningens vedtægter, referater, årsrapporter og politikker. Øster Starup Vester Nebel Idrætsforening · CVR 50665011 · Elkærholmparken 56, 6040 Egtved.
Værd at vide om ØSVN IF
ØSVN IF er én samlende forening for idræt og fællesskab i Vester Nebel, Ågård, Gravens, Øster-Starup og områderne omkring — med ca. 2000 medlemmer og over 200 frivillige.
En flerstrenget forening
Uanset om du går til fodbold, petanque eller fitness, så er du en del af fællesskabet i ØSVN IF. Foreningen er opdelt i flere selvstændige underafdelinger — de forskellige idrætter — som arbejder sammen under én samlet hovedforening. Hver afdeling har sit eget liv, budget og udvalg, mens vi deler ØSVNs bærende værdier, den orange farve og de administrative fordele ved fællesskabet, som lokaler og CVR-nummer. Hovedforeningen bestyres af et formandskab.
Derfor kan du gå til mange idrætter i ØSVN IF: MTB, golf, petanque, Idræt om dagen, badminton, fodbold, gymnastik, håndbold, volleyball, e-sport og fitness — og der kommer indimellem nye til. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at få et overblik, så skriv til kasserer@osvn.dk.
Gode faciliteter spredt over hele lokalområdet
Idrætterne foregår i hallerne i Øster Starup (ØSVN-Hallen) og Vester Nebel (Aktivitetshuset), på boldbanerne ved VN Aktivitetshus, på Ågård Efterskole og på skolerne i Vester Nebel og Øster Starup. Så mange gode lokale faciliteter er der få foreninger, der har adgang til.
Fordi vi er en samlet forening, kæmper vi ikke om pladsen, men fordeler den mellem os med omtanke for hinanden. Derudover har Fodbold samarbejde med klubberne i Kolding Nord om ungdom, så noget af træningen på U11-U19 finder sted i Bramdrupdam, Harte, Almind og Nr. Bjert. Gymnastik bruger af og til faciliteter i Højen og Vejle.
Båret af frivillige
ØSVN IF er helt igennem baseret på frivillige indsatser. Alle vores trænere, udvalgsmedlemmer og bestyrelse er ulønnede. Det er en kerneværdi i foreningen og udtryk for, at vores lokalsamfund er beboet af mennesker med engagement og lyst til at give noget til hinanden. Det er vi stolte af — og det er unikt for så stor en forening, som ØSVN IF er én af Vejle Kommunes 10 største flerstrengede idrætsforeninger.
Hvert år hædrer vi en af dem med titlen Årets Ildsjæl — se årets modtager og alle tidligere kåringer.
Hovedforeningen køber administrativ hjælp 10 timer om ugen. Det sikrer en stabil håndtering af den basale fællesdrift omkring de ca. 2000 medlemmer og 200 frivillige, og aflaster formandskabet i opgaver som bogholderi, lovpligtige registreringer og ansøgning om tilskud.
Fælles arrangementer
Den årlige sportsfest er foreningens vigtigste samlende aktivitet med masser af fest, farve, leg og idræt — og en afgørende finansieringskilde til foreningens drift og udvikling. Læs mere på siden om Sportsfesten.
Formandskab og kasserer
- Pia Ølgaard Olsen · 61 27 37 33 · pia@osvn.dk
- Nicklaes Häuser · 21 96 85 44 · nicklaes@osvn.dk
- Kasserer: Tommy B. Jensen · kasserer@osvn.dk
Har du spørgsmål til en bestemt idræt, så kontakt idrættens formand — find dem på idrætssiderne.
Vedtægter
Gældende og tidligere vedtægter samt organisationsdiagram.
Der er endnu ingen dokumenter her.
Generalforsamling
Referater fra foreningens generalforsamlinger.
Der er endnu ingen dokumenter her.
Årsberetninger og regnskab
Formandskabets beretninger, årsrapporter med revisorpåtegning og budgetter.
Der er endnu ingen dokumenter her.
Bestyrelsesmøder
Referater fra bestyrelsens møder.
Der er endnu ingen dokumenter her.
Fællesmøder
Referater fra fællesmøderne — mindst tre om året jf. vedtægterne.
Der er endnu ingen dokumenter her.
Politikker
Foreningens politikker og retningslinjer.
SMS-politik
SMS'er sendt gennem Conventus faktureres den enkelte afdeling. Hver afdeling skal beskrive, hvem der må sende SMS'er og hvornår. Beskeder til alle i ØSVN IF betales af fælleskontoen. Der må ikke sendes SMS'er efter kl. 22.00.
Der er endnu ingen dokumenter her.
Børneattester
Foreninger har pligt til at indhente børneattest, når der indgås aftaler med trænere, instruktører og andre med ansvar for børn og unge under 15 år. ØSVN IF indhenter derfor børneattest for alle trænere, ledere og instruktører over 15 år, som har med børn under 15 år at gøre. Afdelingerne indsamler navn og CPR-nummer, og formandskabet bestiller attesten elektronisk. Du får besked fra Rigspolitiet i din digitale post og godkender med MitID.
Læs mere om børneattester hos Politiet →