Øster Starup - Vester Nebel IF
IDRÆTTER » Gymnastik » Årsberetning » 2010

2010


Beretning 2010

Gymnastik- og fitnessudvalget


Jeg vil indlede denne beretning med en klar jysk konstatering. Det går da vist meget godt! Vi har en gymnastik og fitnessafdeling der til stadighed udvikler sig i forhold til at give et rigtigt godt tilbud til alle i vores lokalsamfund, der ønsker at dyrke gymnastik og fitness.

Vores sæson sluttede i marts måned med de traditionelle opvisninger i Vingsted samt vores egen forårsopvisning og fest. Igen i år blev alle rammer sprængt og vi vil ikke tale om, hvor mange der deltog, men kun sige, at det bliver svært at være flere i hallen. Vi vil næste år forsøge at angribe dette ved at opstille tribuner, hvis det er muligt.

Forårsfesten er årets familiefest i lokalområdet. Et arrangement vi er meget glade for og som viser, at rigtig mange i vores lokalsamfund bakker op om det frivillige arbejde vi udføre. Der er rigtig mange der giver en hånd – og når mange hænder løfter samtidigt, så kan de løfte meget.

Selvom de fleste hold stopper efter opvisningen oplever et stigende ønske og behov fra vores gymnaster for at fortsætte. De sidste to år har vi lavet sommerspring, som også er blevet en succes – hvis kræfterne rækker til det næste år vil vi lave en aldersopdeling, så endnu flere kan få glæde af dette tilbud. 

Ved årets sommerfest var det igen forholdsvis nemt at få fundet de nødvendige hjælpere. Sommerfesten er inde i en god udvikling, hvor aktivitetsniveauet og dermed indtjeningen er stigende, hvilket er til gavn for os alle i foreningen. Overskuddet gør det muligt at gøre endnu bedre at dyrke idræt i ØSVN.

Vi er nu godt i gang med den nye sæson, som er kommet rigtig godt i gang. Vi har lært af sidste års opstart af conventus, så det fungerer bare i år. Vi har I år haft fokus på at gøre vores hjemmeside mere levende og attraktiv for vores medlemmer. Vi er nået et stykke vej, men det kan stadig blive bedre.

Vi starter i år et helt nyt hold: Ågård United, - et hold rytmehold for erfarne gymnaster. Det har været nødvendigt at lave udtagelse, da der mødte over 50 gymnaster op til de første træninger. Holdet er kommet godt i gang, og vi glæder os til at kunne præsentere holdet til næste års opvisning.

I vores fitnessafdeling sker der også hele tiden udvikling. Vi er klar over at vi i forhold til fitness til stadighed skal opstarte nye muligheder og aktiviteter for at holde folk i gang. Flere og flere bruger tilbuddet om at træne frit hele ugen til en lidt højere pris. Vi håber, at dette kan være til inspiration for flere.

Den store magnet i år kan vi allerede se bliver Zumba, vi håber at det lykkes os at få haltid, således at holdet kan træne her.

Fitness skal til stadighed udvikles – vi vil arbejde intens på dette. Især bør vi havde fokus på de udendørs muligheder, da det ikke er nemt at udvikle mere i hallen, på grund af den manglende udvikling af denne. Den nye halbestyrelse er heldigvis kommet godt i gang nu – og vi fornemmer at de er med på at arbejde for at vi får endnu bedre forhold. Vi glæder os rigtig meget til det nye gulv i fitnesslokalet. 

Vi har 70 frivillige instruktører i afdelingen, hvis vi skal fastholde disse er det meget væsentligt at det er attraktivt at være instruktør i ØSVN. En af de ting, der kan være med til dette er, at sørge for at de for videreuddannelse. De gode muligheder som Vejle Kommune giver for dette ved at yde et tilskud på 80 % gør at arbejder hårdt på at alle instruktører kommer på minimum et kursus i løbet af sæsonen.

 Jeg vil gerne slutte med at sige tak for samarbejdet til alle i udvalget samt i ØSVNs bestyrelse.


V. Nebel okt. 2010

Per Nedergaard Rasmussen

 

 
Tilmelding til hold:
Er du allerede medlem og ønsker at tilmelde dig til hold - find da den ønskede idræt i menu'en og gå ind under punktet "tilmelding".
Er du ikke medlem kan du tilmelde dig herunder eller ved tilmelding til det ønskede hold.

Nuværende eller tidligere medlem:
Er du medlem (har en konto i conventus) kan du logge ind og se/rette dine kontaktoplysninger, se købte billetter, holdtilmeldinger betalinger mm. Gå under punktet "ØSVN-IF", "Medlemsinfo", "Medlemslogin" eller klik her.

Nyt medlem:
Du kan nedenfor oprette dig, som nyt medlem.
Det er VIGTIGT at du ikke opretter dig som et nyt medlem, hvis du tidligere har været oprettet. Tjek. evt. under "medlemslogin" om du blot har glemt din kode.
Dette kan også ske ved holdtilmelding.
BEMÆRK på knappen ovenfor er KUN til nye medlemmer og er KUN til at oprette en medlemsprofil. Efterfølgende skal du tilmeldes et hold eller et abonnement - se mere under den enkelte afdeling.
Besøg vores side
Følg os på Instagram
Øster Starup - Vester Nebel Idrætsforening | 6040 Egtved